Erhvervspris til Skjern Paper

Erhvervspris til Skjern Paper

Skjern, 10. januar 2020

Skjern Paper er blevet hædret med Erhvervsprisen 2019. Prisen bliver uddelt hvert år i et samarbejde mellem Vestjysk Lederforum og Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Temaet for prisuddelingen i 2019 var den grønne omstilling og cirkulær økonomi. Netop det blev udslagsgivende for, at Skjern Paper løb med sejren. I sin motivation for prisen pegede formanden for Vestjysk Lederforum, Julie Vesterby, på at Skjern Paper har haft stor betydning lokalt, at vinderen er en global spiller, at virksomheden har haft modet til at foretage store investeringer over en lang årrække og at Skjern Paper har opnået imponerende resultater i sin grønne omstilling.